Nærværende generelle salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse på enhver aftale indgået mellem Cube Design A/S (herefter Cube Design) og dets kunder, medmindre der er indgået anden udtrykkelig skriftlig aftale mellem parterne.
En aftale er først indgået, når Cube Design har udsendt en ordrebekræftelse, faktura eller anden tilsvarende skriftlig aftale, og dermed på baggrund af de heri specifikt angivne vilkår. Samtlige priser anført i prislisten er angivet inkl. emballage, herunder fx paller og containere og i øvrigt ekskl. Skatter, moms, miljøtillæg og øvrige afgifter. Cube Design forbeholder sig ret til at regulere de anførte priser uden forudgående varsel som følge af stigninger i prisen på råmaterialer, produktionsomkostninger, transportudgifter, emballage eller andre pludselige ændringer i omkostningsniveauer. Alle aftaler indgås dermed på baggrund af de
priser, som gælder på ordremodtagelsestidspunktet.
Aftalegrundlaget udgøres af de oplysninger, herunder i relation til pris, materialer og egenskaber m.v., der er angivet i ordrebekræftelsen, faktura eller anden tilsvarende aftale, idet øvrige oplysninger alene kan anses at have været vejledende og om nødvendigt berigtiget senest ved aftaleindgåelsen. Medmindre andet fremgår af udtrykkelig, skriftlig aftale, er varerne solgt med henblik på normal og almindelig anvendelse efter deres tiltænkte formål.
Betalingen skal ske i overensstemmelse med betalingsbetingelserne angivet på fakturaen. Kunden er ikke berettiget til at tilbageholde nogen del af sin betaling og kan i øvrigt ikke opfylde sine forpligtelser ved modregning eller lignende. Ved forsinket betaling er Cube Design berettiget til at opkræve renter med 2% pr. påbegyndt måned, delvist at udskyde efterfølgende leverancer og fastsætte særlige betalingsvilkår.
Cube Design bevarer ejendomsretten til samtlige af de varer, der fremgår af fakturaen eller anden tilsvarende skriftlig aftale, indtil den fulde købesum er blevet betalt. Kunden er forpligtet til at holde varerne fuldt forsikrede indtil købesummen er betalt ligesom kunden i denne periode er ansvarlig overfor Cube Design for enhver skade, som varerne måtte lide. Cube Design har til enhver tid ret til at besigtige varerne.
Med mindre andet er aftalt i forhandlerkontrakt leverer Cube Design frit til forhandler, montør eller speditør i Norge syd ved levering over NOK 10.000,- / Norge midt ved levering over NOK 15.000,- / Norge Nord ved levering over NOK 20.000,-.
Levering til syd Norge under NOK 10.000,- pålægges gebyr for fragt og ekspedition på NOK 1.250,- / Norge midt under NOK 15.000,- pålægges gebyr for fragt og ekspedition på NOK 1.500,-/ Norge Nord under NOK 20.000,- pålægges gebyr for fragt og ekspedition på NOK 2.000,-.
Ved mindre ordre, ser sendes som postpakker, pålægges et forsendelsesgebyr efter mål, vægt og adresse.
Medmindre andet er aftalt, sker levering til forhandlers lager. Ordrer, der skal leveres til slutbrugeren pålægges gebyr.
Ordrer med tidsbestemt levering pålægges yderligere et fragtgebyr efter aftale.
Levering til slutkunde sker til slutkundens adresse på rampe. (fordør).
Told og lokale toldgebyr afregnes mellem forhandler og speditør.
Uanset om kunden er til stede på leveringstidspunktet, overgår risikoen for varerne i enhver henseende ved levering på det aftalte sted. Kunden er ansvarlig for at sikre, at leveringsstedet er tilgængeligt og hensigtsmæssigt indrettet til aflæsning og opbevaring af varerne i deres standardemballage. Forhandleren skal stadig selv sørge for at modtage varen.
Enhver afvigende leveringsbetingelse betragtes som en samlet fravigelse af ovenstående og køber overtager i så fald risikoen for varerne fra det tidligere tidspunkt, hvor varerne i henhold til aftale enten blev eller kunne være blevet afhentet.
Ved kundens meddelelse om udskydelse senere end fem arbejdsdage før planlagt og bekræftet afsendelsestidspunkt tillægges gebyr svarende til speditør priser, dog minimum NOK 750,-.
Ved kundens ændring af leveringsadresse senere end fem arbejdsdage før afsendelsesugens begyndelse tillægges et administrationsgebyr på NOK 750,-.
Ved modtagelse skal varen ses efter, før der kvitteres på fragtbrev. Kvittering på fragtbrev betyder, at varen er i orden og uden skader. Skader på varen skal noteres på fragtbrev og bekræftes af chaufføren.
Ikke synlige skader skal anmeldes indenfor fem hverdage.
Hvis kunden måtte ønske at annullere aftalen, kan dette ske indtil to (2) dage efter udsendelse af ordrebekræftelsen, for så vidt der på dette tidspunkt ikke endnu er påbegyndt tilvirkning/afsendelse/levering af varerne, mod betaling af 5 % af købesummen, samt det eventuelle overskydende tab Cube Design måtte lide som følge af annulleringen. Herefter kan aftalen ikke annulleres.
Standardvarer tages kun retur i original emballage og kun efter aftale. Ved returnering fratrækkes 25%, dog 50%, hvis ompakning er nødvendig. Specielt fremstillede varer tages ikke retur.
Det bekræftede leveringstidspunkt er kun en anslået frist, idet Cube Design er berettiget til at foretage såvel ændringer i som midlertidigt at udskyde leverancer af hensyn til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af vareleveringerne og administrationen.
Cube Design kan ikke holdes ansvarlig for det eventuelle tab kunden måtte lide som følge af ændret eller udskudt leveringstidspunkt. Kunden kan ikke hæve aftalen på grund af leveringsforsinkelse, der kan tilegnes Cube Design, medmindre forsinkelsen overstiger tre (3) måneder. Kunden kan ikke gøre erstatningsansvar gældende på grund af forsinkelse hos Cube Design.
Erfarer kunden, at de ikke vil kunne modtage varerne på den aftalte dag, eller at forsinkelse fra deres side må anses som sandsynlig, skal de straks give Cube Design skriftlig meddelelse herom og samtidig angive årsagen til forsinkelsen, samt så vidt muligt angive det tidspunkt, hvor modtagelsen kan forventes at kunne finde sted. Uanset om kunden undlader at modtage varerne på det aftalte tidspunkt, er de forpligtet til at betale, som om levering af de pågældende varer havde fundet sted. Cube Design skal sørge for, at varerne opbevares for kundens regning og risiko. På kundens anmodning skal Cube Design forsikre varerne for kundens regning. Cube Design er berettiget til skriftlig at opfordre kunden til at modtage varerne inden for en frist på 15 dage. Undlader kunden at gøre dette inden for fristen, af årsager som Cube Design ikke bærer ansvaret for, er Cube Design berettiget til ved skriftlig meddelelse til kunden at hæve aftalen for den leveringsklare del af varerne, som ikke er modtaget på grund af kundens forsinkelse. Cube Design har da ret til erstatning for den skade, som kundens misligholdelse har forårsaget.
Cube Design er alene ansvarlig for mangler ved de solgte varer i det omfang disse skyldes forhold ved de anvendte materialer eller den håndværksmæssige udførelse. Cube Design er således navnlig ikke ansvarlig for forhold, som skyldes forkert eller unormal anvendelse eller opbevaring, herunder i relation til klima- og temperaturforhold og i øvrigt i forhold til Cube Designs instruktioner.
Når risikoen for varerne er overgået til kunden, kan Cube Design alene holdes ansvarlig for fejl og mangler i det omfang, som fremgår af nærværende bestemmelse. Kunden er forpligtet til at gennemføre en udførlig undersøgelse af varepartiet straks efter modtagelse. Reklamation over mangler og/eller synlige transportskader, som bliver – eller burde være blevet – opdaget ved denne undersøgelse angives på fragtbrevet, som omgående returneres, således Cube Design straks orienteres herom.
Senest fem (5) dage efter leveringsdagen skal en eventuel reklamation over ”ikke-synlige” transportskader være Cube Design i hænde ligesom reklamation over eventuelle konstaterede mangler i øvrigt i ethvert tilfælde skal fremsendes senest fem (5) dage efter, at de er – eller burde være blevet – opdaget. Hvis reklamationen ikke foretages rettidigt efter denne bestemmelse, fortabes adgangen til at fremsætte krav i anledning af eventuelle mangler.
En reklamation skal være skriftlig og indeholde en specifik beskrivelse af manglen med tilhørende fotodokumentation eller alternativt ifølge med den mangelfulde komponent/vare. Cube Design forpligter sig til at afhjælpe alle mangler, som skyldes fejl i konstruktion, materiale eller fremstilling, ved at foretage reparation eller udskiftning af varerne i overensstemmelse med nedennævnte punkter, men Cube Design ifalder ikke erstatningsansvar som følger af følgende: mindre knaster, farveforskelle, stærke og svage årringe i træet samt vækstmærker i læder, da dette er et tegn på ægthed og ikke kan betragtes som mangler.
I tilfælde af mangler, som Cube Design måtte være ansvarlige for, er kunden ikke berettiget til at gøre andet gældende end retten til at få udskiftet varerne, hvilket sker uden omkostninger for kunden. Kunden er således navnlig ikke berettiget til at annullere handlen eller kræve forholdsmæssigt afslag, erstatning eller tilbagebetaling, medmindre den konstaterede mangel skyldes grov uagtsomhed eller fortsæt fra Cube Designs side. Cube Design kan dog under ingen omstændigheder holdes til ansvar for driftstab, mistet profit, tidsbetingende tab eller andre indirekte tab, som kunden måtte lide.
De mangelfulde varer tilhører Cube Design og skal efter begæring returneres til Cube Design. Kunden bærer som udgangspunkt omkostningerne og risikoen i forbindelse med denne transport. Med mindre Cube Design udtrykkeligt har påtaget sig at indestå for salgsgenstanden i længere tid, kan Cube Design under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for fejl og mangler for hvilke der ikke er sendt skriftlig reklamation inden to (2) år efter overleveringen til kunden.
Kunden skal erstatte og holde Cube Design skadesløs for ethvert erstatningskrav, som måtte blive rejst af en tredjepart på baggrund af en skade, som Cube Design ikke er ansvarlig for overfor kunden.
Cube Design er erstatningsansvarlig for skader som følge af defekte produkter i henhold til bestemmelserne i lov nr. 371 af 7. juni 1989 (produktansvarsloven).
Erstatningsansvaret kan ikke overstige NOK 75.000,- og Cube Design kan under ingen omstændigheder gøres ansvarlige for driftstab, mistet profit, tidsbetingede tab eller andre indirekte tab.
Kunden skal omgående informere Cube Design om eventuelle tilfælde, hvor en tredjepart anlægger retssag eller i øvrigt fremsætter krav som følge af skade forårsaget af produkter fremstillet Cube Design.
Cube Design forbeholder sig ret til – uden forudgående varsel – at foretage sådanne ændringer i produkternes konstruktion m.v., som måtte findes nødvendige. Ligeledes forbeholder Cube Design sig ret til at ændre farver i forbindelse med stof, linoleum og laminat. Meddelelse om betydende ændringer vil i givet fald blive udsendt til kunden inden levering.
Hvis Cube Design undlader at udøve eller gøre en af de rettigheder gældende, som Cube Design måtte have i henhold til nærværende betingelser, skal undladelsen ikke anses som et afkald på rettigheden fra Cube Designs side. Det skal heller ikke hindre en sådan rettighed i at blive udøvet eller gjort gældende på et senere tidspunkt.
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med opfyldelsen af den indgåede aftale, i relation til nærværende salgs- og leveringsbetingelser samt ethvert forhold i tilknytning hertil skal afgøres af Sø- og Handelsretten i København. Enhver tvist skal afgøres i henhold til Dansk lov, nærmere betegnet bestemmelserne i lov nr. 237 af 28. marts 2003 (købeloven) i det omfang denne ikke er blevet fraveget ved ovenstående.
Cube Design A/S forbeholder sig retten til at rette eventuelle trykfejl.
Der tages forbehold for prisændringer grundet ændringer i valutakurs.
Den til enhver tid gældende prisliste findes på Cube Designs hjemmeside: www.cube-design.dk/downloads/prislister
Priserne angivet i prislisten er NOK vejledende salgspriser ekskl. moms.
Ved arkitekt- og tegnearbejde af vores in-house arkitekter i forbindelse med tilbud og ordrer pålægges et gebyr på NOK 1.095,- pr. påbegyndt time.
Når du modtager et produkt fra Cube Design, er der et par ting vi anbefaler du er opmærksom på. Hvis du har spørgsmål eller er der den mindste tvivl, så skal du endelig bare kontakte os.
Ved modtagelse af dine varer er det vigtigt du kontrollere emballagen for skader og skrammer.
Hvis der er tydelige skader på emballagen, skal dette noteres på fragtbrevet inden der kvitteres for modtagelse. Husk dernæst at kontakte Cube Design.
Hvis emballagen er trykket eller har små skrammer, skal du kvittere med forbehold for transportskade. Undersøg derefter varerne og ret henvendelse til Cube Design, hvis varerne er beskadiget.
Opdager du først tydelige skader efter fragtbrevet er kvitteret, og chaufføren er kørt, så anbefaler vi, at du hurtigst muligt – og uden at flytte på varen – kontakter Cube Design. Tag gerne billeder af emballagen og pak ikke varen ud.
Når produktet er modtaget, så pak det ud af emballagen og se efter, om det hele ser fint ud, uden synlige skader. Hvis noget – mod forventning – ikke er som det skal være, så er det meget vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter Cube Design.
Kontroller at indholdet er korrekt og om alt tilbehør er med. Mangler der noget, så beklager vi mange gange! Kontakt Cube Design, så vi hurtigst muligt kan sende de manglende dele.
Har du brug for hjælp? Cube Design udvikler, producerer og leverer møbler til kontorer, konferencelokaler, kantiner.