RAW mavebue
Specifikationer
Teknisk information
Bordpladen med mavebue er vores mest populære bordpladeform, da det er rart at sidde ved en bordplade, der buer en smule kontra en helt lige side. Den findes i to dybder: dybde 900 mm, hvor mavebuens dybde er på 120 mm eller dybde 1100 mm, hvor mavebuens dybde er 150 mm.
Cube Designs bordplade med mavebue er altid lavet med faset kant. De fasede kanter kan lakeres i klar lak eller en af Cube Designs mange Cube Color farver. Dette gælder ved alle materialer på nær finér.
Bordplader med mavebue fås i fem standardlængder: 1200 mm, 1400 mm, 1600 mm, 1800 mm og 2000 mm.
RAW skriveborde er produceret i Danmark. De rektangulære søjler er fra Linak og placeret midt på fødderne, som er lavet i 12 mm massiv stål med stillesko for nem justering. Hver søjle løfter 80 kg. Det intuitive betjeningspanel, som RAW skrivebordet leveres med, kan ændres til både at indeholde Bluetooth, lysstribe reminder og display.
RAW skrivebordet er med Linak Piezo teknologi – en hardware baseret antikollisions løsning, som sidder i søjlerne. Den indbyggede PIEZO-sensor reagerer på enhver forhindring, når du hæver eller sænker skrivebordet, hvorefter den stopper og vender for at undgå kollision.
Stellet fås i hvid, alu eller sort lakeret stål.
RAW skrivebordet er PVC frit, CE-mærket og opfylder kravene til EN 527-1_2 certificeringen.
5 års garanti på RAW skriveborde.