Quadro tøndeformet
Specifikationer
Vælg farve på ben og fod
Du kan vælge forskellige farver på ben og fod. Den mest populære kombination er sort ben med blank krom fod.
Hjul på konferenceborde
Hvis du har behov for det, så kan du få hjul på dit konferencebord.
Teknisk information
En tøndeformet bordplade er en bordplade, hvor ingen af siderne er lige. I enderne buer bordpladen en lille smule og på langsiderne når den tøndeformede bordplade sin største dybde på midten af bordpladen.
Når man sidder ved et tønderformet bord, så vil flere kunne se hinanden, da man næsten altid sætter stolen så den følger bordpladens kant.
De tøndeformede bordplader laves altid med fasede kanter. Kanterne bliver lakeret med klar lak eller en af vores mange Nordic Nature eller Cube Color farver.
Dybden på de tøndeformede bordplader er fast. Den lille dybde i enderne er 800 mm, hvorimod dybden, der hvor bordpladen er dybest, er 1100 mm. Længden på bordpladerne fås fra 1800 mm til 3000 mm. Op til 3000 mm er bordpladen altid i ét stykke.
Med et Quadro konferencebord er du altid sikker på, at bordet passer til dine behov, hvad enten du har behov for et lille bord med plads til fire personer eller et stort bord med plads til 20 personer.
Quadro konferencebordet er med et klassisk T-stel, som er placeret godt inde under bordpladen, så ingen personer ved bordet kommer i karambolage med bordbenene. Søjlen på stellet har en diameter på 70 mm og hele stellet fås i blank krom, slebet rustfrit stål, hvid, alu, koksgrå eller sort. Det specielle for Quadro stellet er, at du kan vælge søjlerne i én farve og fødderne i en anden farve, hvis du ønsker dette. En af de populære kombinationer er søjler i sort med fødder i blank krom.
Quadro konferenceborde kan også laves med hæve-sænke funktion. Flere og flere tilvælger hæve-sænke funktion på konferenceborde, som f.eks. skal stå i projektrum, da det har vist sig, at diskussioner og møder effektiviseres, hvis man står op.